Instrumentering

Rent tidsmæssigt er vi nu nået begyndelsen af 2008. Siden vi startede byggeriet af Europaen i 1997 er der gået godt 10 år. Det er lang tid for et byggeprojekt, og teknologien står ikke stille mens vi bygger løs.

Undervejs i projektet har vi haft adskillige oplæg til hvordan vor instrumentering skulle være. Nogle instrumenter har vi haft, mens hovedparten skulle anskaffes. Vi har også haft forskellige paneler, hvor instrumenterne skulle monteres i. For fem år siden ville vi have instrumenteret med gode gammeldags analoge instrumenter, og det var alle vore paneler beregnet til. Vi udarbejdede mange forslag til instrumentering, vi købte færdigforarbejdede paneler hjem fra England, men vi ventede med at købe instrumenterne hjem.

På billedet herunder ses et eksempel på et af forslagene til instrumentering. Forslaget stammer fra slutningen af år 2000.

 Forslag til instrumentering anno 2000

Imidlertidig overhalede teknologien flybyggegruppen. Heldigvis havde vi dog ikke indkøbt instrumenterne endnu.

I slutningen af 2007 besluttede vi, at tiden var kommet for at indkøbe instrumenter. Beslutningen var hjulpet godt på vej af en ændret lovgivning.

Da vi jo arbejder fremadrettet på et luftfartøj, der påtænkes at skulle bruges i mange år, besluttede vi os også for at skrotte alle vore tidligere forslag. Tiden var nu moden til at digitalisere instrumenteringen, og vi besluttede derfor at navigationsinstrumenterne skulle være digitaliseret.

Vi starte derfor helt forfra med at vælge instrumenter og placere disse. Denne gang valgte vi at udarbejde panellayoutet i et CAD-system, for derefter at få panelet bearbejdet med laserskæring.

Til motorinstrumenter beholdt vi de medfølgende instrumenter.

COM/NAV instrumenter kom til at bestå af:

 Dynon EFIS-D100 System, incl

- Intern Li-On backup batteri

- Angel of Attack (AOA) Pitot tube

- Outside air temperature probe

- EDC-10A Electromagnetic Compass

 AVMAP EKP-IV moving map GPS

 

 AR4201 Becker VHF Transceiver m/ outside temperatur probe

 

 BXP-6401 Becker mode S Transponder unit

 

Layout af instrumentpanelet og de øvrige instrumenter kan ses på nedenstående billede:

 
 Instrumentpanel som det kommer til at se ud

På nuværende tidspunkt har vi alle instrumenter hjemme og vi er igang med Wire Harness. Til brug for dette har vi hjemkøbt aircraft cable i mange forskellige dimensioner.

På instrumentpanelet ses en propelkontrol enhed. Det skyldes, at gruppen besluttede sig for at konvertere fra Fixed pitch propeller til en adjustable pitch propeller.

Efter at vi har fået laserskåret instrumentpanelet efter Bjarnes Autocad filer, og fået panelerne endelig tilpasset til fastgørelse på selve instrumentbordet, så der er plads til at kunne tage de enkelte paneler ud og sætte dem i igen (der er meget lidt plads), så fik vi ved Christens hjælp malet panelerne.

Endelig, efter vi fik instrumentpanelet tilbage begyndte monteringen af instrumenterne, circuit breakers, switche etc, opgørelser over strømforbrug, ledningstykkelser, design af Power Bus bars m.m.

Rent tidsmæssigt er vi i første kvartal af 2009.

De nedenstående billeder viser det faktiske design forfra og bagfra.

 

 På billedet til venstre ses de faktiske instrumentpaneler placeret i selve instrumentmodulet
 

 På Billedet til højre set instrumentpanelet med markeringer af hvilke tjenester Circuit breakers, switche m.m. servicerer
 

 Billedet til venstre viser instrumentpanelerne set bagfra.

Placeringen af såvel Power bus Bar som GND. bus Bar fremgår tydelig af billedet

 

På dette billede ses instrumentpanelet bagfra, efter at det er delvist kablet op.

Der mangler stadig nogen kabling.

Tidspunktet er nu ultimo 2009.
 

 Her ses instrumentpanelet som nu er færdig opkablet. Instrumentpanelet er prøvemonteret i fuselagen for at teste forskellige funktioner og for at justere det tilhørende elektrostatiske kompas, der ses på det efterfølgende billede
 

 Her er det Christen der fintrimmer positioneringen af det elektrostatiske kompas, der er placeret godt inde i fuselagen.
 

 Her ses instrumentpanelet lige forfra under aftestningen.

Tidspunktet er februar 2010.

Neden for vises en række billeder fra diverse komponentinstallationer.

 

 På dette billede ses batterikassen med batteriet monteret.
 

 På dette billede ses bagsiden af batterikassen hvor batterikablerne kommer ud.

Underst ses batteri master actuatoren
 

 På dette billede ses den visuelle fuel level indikator.

Endvidere ses monteringen af pedal og bremsearrangement.
 

 På dette billede ses hvorledes brændstof påfyldnings studsen er fastgjort.

 

Ændringer i Instrument panelet

Efter mange overvejelser bliver det besluttet at ændre instrumentpanelet, således at hovedparten af ledninger ud af og ind til instrumentpanelet forsynes med stik.

Det var ikke oprindeligt tiltænkt at det skulle være sådan. Oprindeligt skulle der ikke være stikforbindelser i instrumentpanelet.

Det har naturligvis været lidt af et projekt, at finde ud af hvorledes dette kunne gennemføres. De efterfølgende billeder viser hvorledes vi har udtænkt og gennemført denne udfordring.

 

   I bunden af instrumentpanelet laves en udskæring af en plade.
 

 Det er tanken, at en aluminiumsskinne skal fastgøres på begge sider af udskæringen.

På denne skinne skal stikkene påmonteres.

Stikkene er alle forskellige, så der er ingen mulighed for fejlforbindelser.

   På siderne af udskæringen monteres "fasteners" så den udskårne pladedel lan monteres med messing skruer, efter der er boret huller hertil
   Her ses pladen genmonteret. Udskæringen er foretaget på undersiden af instrumentpanelet i passagersiden. Her kan man komme til at skrue pladen af, og man kan komme direkte ind til stikforbindelserne.
   Her et kig ind på de kommende stikforbindelser. Det er set bagfra instrumentpanelet i passagersiden med undersiden opad.
   Her et andet kig ind bagfra. Det er igen passagersiden, men undersiden vender nedad.

I efteråret 2013 var ændringerne i cablingen på instrumentpanelet så færdig. Vi skriver nu primo 2014.

Primus motor i arbejdet med installation af stik og i instrumentpanelet har været Bjarne Jensen. Bjarne har egenhændigt afkortet cablingen og stået for fastgørelsen af den samlede cabling i instrumentpanelet således, at den længden passede til de stik som Bjarne og jeg (JOW) havde monteret over den lem vi i 2012 havde forarbejdet. De efterfølgende billeder en del af processen med kabelarbejdet.

 
 På billedet ses cablingen i instrumentpanelet efter at cablingen er afkortet og forsynet med stik.

 
 Et billede lidt tættere på. Bemærk kabelholderne der er monteret ved det store kabelbundt.

 
 Kablerne er crimpet, monteret i metalkappe med skrå indføring af kablerne af hensyn til førbarheden.

 

 Der er monteret 3 stik på vores tilslutningsskinne. Alle stikkene er udført forskellige. De 3 er DB25, DB15 og DB9.

Derved skulle fejlmonteringer ikke være muligt.

 

 Her ses gennemføringen ved firewallen, hvor kablerne skal føres ud i motorrummet.

Til højre for gennemføringen ses den af Bjarne udviklede relætrimstyring.

 
 Her ses firewall gennemføringen fra ydersiden.