Besøg på fabrikken

I juni måned 1996 flyver Per Jakobsen, John Sørensen og Jens Ole Willumsen sammen med Jens Ole's kone Else til England i Per's og Jens Ole's flyvemaskine OY-ECD. Målet er at besøge Europa fabrikken i Kirkbymooreside i York, for ved selvsyn at konstatere hvorvidt gruppen tør binde an med denne maskine samt for at prøveflyve Europaen.

 

 Dette billede er taget umiddelbart efter at vi er landet med OY-ECD i Kirkbymooreside i York

Gruppen blev godt modtaget på fabrikken, og den første dag blev brugt på fabrikken sammen med Ivan Shaw - virksomhedens grundlægger, der forklarede om virksomhedens prodúkt, strategi og komponentpolitik.

 

 Her ses Ivan Shaw under besøget på Europa fabrikken forklare om Europa byggekittet.
 

 Ivan Shaw forklarer om virksomhedens komponentpolitik.

Efter at vi havde besøgt fabrikken var vi overbevist om at det var det rigtige fly vi havde valgt, og på det første fællesmøde i flybyggegruppen gennemgik vi vore oplevelser i England, så de billeder og videofilm vi havde med hjem, hvorefter gruppen enstemmigt besluttede at Europa byggekittet var det rigtige valg.

Nu blev andelshaveraftalen i august 1996 underskrevet af samtlige andelshavere, der kom indskud på vor konto, og den 16. september 1996 blev flydelene bestilt fra fabrikken i England. Da flydelene ankom 2 uger senere var vi imidlertidig ikke færdige med at indrette vort værksted, hvorfor byggeriet først kom igang i marts måned 1997.

 

 Her ses den store transportkasse med vore flydele umiddelbart efter at den er flyttet ind i vort endnu ikke færdige værksted. Tidspunket er september 1996.
 

 Når transportkassen lukkes op, ses at den er pakket tæt med skrog, skum og en masse andre komponenter.